Dansk

Har du tænkt på, hvad du ville gøre, hvis du ikke havde et sprog? Nej, vel? Det er nemlig utænkeligt – uden sprog.

Du ved godt, hvad faget dansk handler om fra folkeskolen – men ”vi skal dybere ned”, som det så smukt udtrykkes af Rytteriet. Vi ”higer og søger”, som forskerne gør det i Oehlenschlägers digt ”Guldhornene” fra 1803, men vi finder også guldkorn i film og på tv og i sociale medier som diverse blogs og Facebook – overalt hvor sprog spiller en rolle.

Læs, lyt, se og skriv – og opnå herigennem en evne til at tænke over abstrakte spørgsmål, som f.eks. det, der står først i afsnittet her.

Og vi skal længere ud…

 

Gennem alle medier… på tryk og i tale – og nu i farver.

 

 

Medier:

”Mediet er budskabet”, sagde den canadiske professor Marshall McLuhan i 1964, og nu findes det på internettet: http://en.wikipedia.org/wiki/Marshall_McLuhan – og når en langt større udbredelse og anvendelse, end da det først blev trykt i McLuhans bog ”Understanding media”.

I medieområdet arbejder man med nyheder, dokumentar, billedlige og fiktive udtryks-former i aviserne og i radioen, på tv og film og på websites mm.

Litteratur:

Medier kan også ses som den kommunikationsvej, man bruger i arbejdet med litte-raturen. De forskellige forfatteres værker kan læses i deres originale form: den skrevne tekst. Men man kan også inddrage bearbejdninger, som f.eks. tegnefilm eller filmatise-ringer af romaner, og så forandres værkerne pludselig til multimodale udtryk.

 

 

Hvorfor skal vi læse litteratur?

Det skal vi, fordi gymnasiet skal udvikle dannede og reflekterede mennesker. Og det bliver man bl.a. ved at få kendskab til vores litterære kulturarv og ved at lære, hvordan man analyserer og fortolker tekster fra forskellige perioder.

De klassiske tekster

Der arbejdes med originaltekster fra de forskellige litterære perioder. Det kan være noveller, digte, romaner (oftest udsnit fra en roman). Det vigtige er at kunne gå bag om ordene og forstå disses indhold og nuancer. De klassiske tekster findes digitalt på www.adl.dk og potentielle klassikere på www.dsl.dk.

Kanonforfattere og litteraturhistorie

Litteraturen udgør halvdelen af stoffet i dansk. De for-skellige tekster læses ind i en kultur- og litteratur-historisk sammenhæng fra oldtidens sagaer til nutidens minimalisme og  genrehybrider. Der arbejdes med genrer, litteraturteori og litterære metoder. Den litterære kanon består af en række forfattere, som I skal kende og have læst i løbet af de 3 år. På listen finder man f.eks. H.C. Andersen, Ludvig Holberg, Herman Bang, Johannes V. Jensen og Karen Blixen.

 

Sprog

Alle menneskelige relationer er bygget op omkring sprog. I danskfagets tredje stofom-råde er det sproget i sig selv, der er omdrejningspunktet for analyse og diskussion. I danskfaget afdækker sprogbrugen i forskellige kommunikationssituationer. Vi forklarer, hvorfor vi vælger ét ord frem for et andet eller én sprogstil frem for en anden. Man kunne arbejde med disse elementer:

• Argumentation. Hvordan er et argument bygget op, og hvilke midler anvender afsen-deren til at overbevise andre om sit syns-punkt?

 

 

• Retorik. Retorik handler om, hvor ”godt” en tekst eller tale er skrevet. Hvad der er ”godt”, er naturligvis en diskussion værd. Som minimum skal en god tekst forholde sig til de fem elementer, der ses i modellen her.
• Metaforer: Her er vi over i det mere filosofiske: Hvad henviser en metafor egentlig til i den virkelige verden? Og hvorfor ikke bare ”sige tingene som de er”?

 

Når en metafor tages

for bogstaveligt…

(hjertet er et

lille føl):

 

• Sprogets betydning: Hvad er egentlig forholdet mellem sprogets udtryksform og indhold? Se følgende digt af Simon Grotrian, og forsøg at formidle indholdet udelukkende ved højtlæsning. Rimelig vanskeligt, ikke?

HEST PÅ ET GLASTAG

U  U

U  U

• Ungdomssprog: Hvordan taler de unge, hvordan taler de ældre og hvorfor mon? Hvorfor forarges ældre menne-sker over de unges sprogbrug?

 

 På www.gangisproget.dk kan du bl.a. teste din sprogalder.

Den skriftlige dimension

Skriv dansk, mand! – og kvinde!

 

Der går ikke så lang tid imellem, at vi hører om, hvor galt det står til med de unge menneskers evner til at formulere sig, stave osv. Ungdommen er jo ikke altid så slem som sit rygte, men der er ingen tvivl om, at det er overordentlig vigtigt at kunne udtrykke sig skriftligt.

 

Ikke kun fordi stave-, kommafejl og den slags forstyrrer alle de læsere der opdager dem, men også fordi det præcise og nuancerede skriftsprog fremmer kommunikationen og er et oplagt værktøj til at beskrive, forstå og fastholde verden, sådan som man møder den i alle fag – og i en række andre sammenhænge.

 

Skriftlighed indgår i hele gymnasiets fagrække, men det er først og fremmest i danskfaget, vi arbejder med de skriftlige kompetencer.

 

Vi starter, så alle kan være med, og i 1.g er der et skrivekursus, der træner nogle af de vigtigste elementer og discipliner. Her støder du på tanke- og processkrivning – og andre øvelser.

 

Dansk er også en vigtig del af de større opgaver i gymnasiet – først og fremmest dansk/historieopgaven i 2.g. Her vil der være vejledning, mens du skriver. Og ikke bare røde streger, når du er færdig med din opgave.

 

 

Undervisningen i skriftlighed er naturligvis tilrettelagt, således at den peger hen mod den afsluttende skriftlige eksamen. Derfor træner vi de tre eksamensgenrer, som er litterær artikel, kronik og essay.

 

Flere danskhold på skolen arbejder med et forsøg med

digital eksamen, hvor der må bruges internet, og hvor teksterne, der skal behandles, også kan være lyd- og filmklip.

 

Der er en gennemgribende sammenhæng mellem det skriftlige og litteratur, sprog og medier.